The Old Barber Shop

Hvordan startede det hele, hvorfor The Old Barber Shop, der er mange spørgsmål, og jeg vil gerne prøve at give et lille indblik, i hele rejsen, fra 2007 til i dag.

Det hele startede mange mange år før jeg gik selvstændig, jeg har altid haft lysten til at have min egen butik. Det var mig ligegyldigt hvad den skulle sælge, bare det var min butik.

Jeg var piercer, ansat i en butik i kbh. Faktisk var det her jeg mødte Hannah. Men det en anden historie, og den kan i læse mere om her.

Vi ventede vores søn, og det var en mildest talt latterlig graviditet. Det var hele tiden på vippen, men vi klarede os igennem graviditeten. Det kostede en del fraværs dage, da Hannah i den periode lå meget på hospitalet. Mange gange med frygt for en for tidlig fødsel. Jeg var selvfølgelig ved hendes side, men de mange sygedage, gjorde at min tidligere arbejdsgiver, gav mig et ultimatum. Bliv far eller arbejd her, !? idiot. jeg tænkte slet ikke, jeg gik bare hjem. Der var ikke mere at tale om.
Vi skulle jo leve og så dukkede iværksætter trangen op igen. Jeg tænkte “fuck it” og sprang ud i det. Jeg bestilte cvr nummer, fandt et lokale, og så bare i gang. Til at starte med, var det en tøjbutik, med piercing. Der skulle også være frisør og der skulle med tiden tatoveres tænkte jeg. Men min frisør/barber blev gravid, inden hun begyndte og valgte derfor at trække sig. Så var der ingen vej tilbage, jeg skulle have en tatovør, og det fandt jeg. Der skulle også kunder i butikken. På det tidspunkt lå butikken, helt nede ved Gammelstrand, i en lille kælder. Ikke synlig overhovedet, men jeg knoklede på. Jeg var altid på job og ofte sad jeg hele dage alene og tjente nul kroner. Men jeg er stædig og vil jeg noget, ja, så gør jeg det. Stille og roligt begyndte der at dukke kunder op. En kunde blev til mange kunder, Jonas dukkede også op og blev min bedste ven. Men hele den historie får i en anden gang, for den er simpelthen for god til at blive kortet ned her.

Stolte forældre foran den nye butik…

Nu var vi i gang og det kørte bare. Så pludselig en dag, dukker de her to sort klædte ældre herrer op. De går lidt rundt, og så trækker den ene et politiskilt op af frakkelommen. Straks tænkte jeg er der sket en forbrydelse i gaden og at de mangler vidner,. Hvad kunne det ellers være? Men nej det var ikke så spændende. De kom faktisk for at lukke butikken. Øhhh, nej det tror jeg så ikke ?! Men jo det ville de. Min udlejer, ja det skal lige siges at jeg havde fuldgyldigt lejekontrakt. Men min udlejer, ja han måtte bare ikke leje ud og politiet var efter ham. Så hans sted skulle lukkes og slukkes, og jeg skulle ud. De var dog så søde at de gav mig 5 dage, mange tak 5 dage… Nu var kalenderen fuld af kunder for første gang og jeg måtte ikke være i min butik. Så skulle der handles hurtigt, drengene skulle bare tatovere videre og jeg løb rundt i gaden som en høne uden hoved og ledte efter et nyt sted at være. Heldigvis var heldet med mig, for da jeg kom op til Skindergade, stod der en herre og satte til leje skilt i min nuværende butik. Jeg bad ham pille det ned og lave mig en leje kontrakt, så skulle der flyttes, der skulle også skrabes penge sammen, for pludselig var huslejen 5-6 gange højere, der var dobbelt antal m2, men hey man skal trde springe ud i det nogen gange. Vi knoklede på, byggede dag og nat, Jonas oksede tingene fra den ene butik til den anden, i shop ladcyklen, de store ting bar vi, og lånte en sækkevogn og så afsted. Det var med nerverne uden på tøjet at vi stod en lørdag i april og gjorde klar til åbningen, vi havde travlt alle steder, og da vi pludselig holdt en pause 10 minutter i 11.00 kiggede vi ud i venteværelset og her sad, 5-6 kunder, så var det bare at spidse blyanterne og komme i gang med at tegne og tatovere. Det var i lokalerne i Skindergade 36, samme lokaler vi er i i dag. Vi har siden haft masse dejlige kunder inde, og der kommer flere til hver dag og jeg elsker det, det er den bedste arbejdsplads i verden, og jeg glæder mig til at komme ind hver dag, og at tænke sig man ti år i træk, kan glæde sig til at tage på job hver dag, det er virkeligt priviligeret, og jeg f’ler mig som den heldigste mand i verden. Hen ad vejen, kom der også et tv-show til, som vi har en fest med at lave, men det synes jeg næsten, jeg graver dybere ned i senere.