Toonix - en digital barnepige ;-)

Jul på Vesterbro – For første gang

Nu er det endelig december, og det betyder, at nu er julen endelig kommet, og hvis der noget vi alle sammen elsker i vores herlige sammenbragte familie, så er det Jul.

I dette blogindlæg vil vi fortælle, hvordan vores første advent sammen forløb.

Til sidst i indlægget vil vi hver især give tre bud på “must see”-julefilm.

1. Advent startede med at en forventningsfuld 4 årig knægt, som heldigvis stadig tror på julemanden og nisser, stod og hoppede af begejstring, for at se hvad der mon kunne være i julesokken. Begejstringen blev ikke mindre, da han opdagede både slik og playmobil, det betaler sig at være sød i december.

Da vi havde fået øjne og hentet morgenmad på Brød, Vesterbro bedste bageri, var det tid til at starte julehyggen, og hvilken bedre måde end med en julefilm. I dag blev det Polarexpressen, den er skide god og sød, og gav da lige en tåre i øjenkrogen, som en rigtig julefilm skal. Efter filmen og godt med hygge, var det tid til at blive luftet, så vi skulle på legeplads. Men det styrtede ned, så i stedet smuttede vi på Mad og Kaffe og fik gløgg og pebernødder.

Så var den eftermiddag gået og det var tid til Elliots julebad, også dette forløb uden brok, måske fordi alle børn ved, at julemanden holder øje med dem. Aftenen sluttes af med alt hvad den kan trække af julekalendere og julefilm, og på den måde er december godt igang.

Vores julefilmsfavoritter:

Simone

1. Miraklet på Manhattan. Den er både sød og stemningsfyldt, og jeg tuder hver gang. Den julefilm røg på 1. Pladsen første gang jeg så den som barn.

2. Polar-ekspressen – som jeg fik lokket Morten til at se for første gang i dag. Han var heldigvis lige så vild med den som jeg 🎄

3. Grinchen – Julen er stjålet. En klassiker, men atypisk julefilm, som de fleste af os nok kender. Jeg glæder mig til at se, om den nye animerede version er lige så god som originalen!

Morten

1. Alene Hjemme, bare fordi den er skæg og har været fast del af julen de sidste mange mange år.

2. Die Hard 1. Det diskuteres om det er en julefilm, for mig er det og den vises faktisk oftere end Alene Hjemme rundt om i verden.

3. Far til fire i byen, Den så jeg første gang som helt helt lille og jeg tror det er den første julefilm jeg husker, og jeg synes stadig den er evig god.

 

Hvad er jeres juletraditioner og julefilmsfavoritter?

Simone & Morten

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Toonix - en digital barnepige ;-)