Forbudt for børn!

Droppede ud af studie

I dag er det bare mig (Simone), der står bag indlægget her på Mandagsmanifestet. Der er nemlig flere, der har spurgt ind til, hvad jeg har gjort med mit studie, nu hvor jeg er flyttet til København.

Inden jeg flyttede til København, læste jeg til kemiingeniør på Syddansk Universitet i Odense. Da Morten og jeg så snakkede om, at vi begge gerne ville flytte sammen i København, skulle jeg jo finde ud af, hvad jeg så skulle stille op med mit studie. Om jeg skulle flytte det til København og læse videre på samme studie her, om jeg skulle pendle og fortsætte på SDU, eller om jeg skulle finde på noget helt andet.

Jeg kunne mærke, at entusiasmen for at fortsætte på den samme uddannelse, ikke var helt så stor som den måske burde. Jeg var og er stadig helt vild med kemi, men jeg er vild med den teoretiske skrivebordsdel og alle beregningerne, og erfarede på Universitetet, at det at stå i laboratorie og skulle bruge teorien i praksis, ikke var lige så meget mig, som jeg troede.

Derfor tog jeg en beslutning om, at skifte studie. Jeg faldt over økonomiuddannelsen på Københavns Universitet, hvor der både er en masse matematik (som er det jeg er aller vildest med – ja, jeg synes faktisk at matematik er decideret sjovt 😉) men også samfundsbeskrivelse, som jeg også altid har været interesseret i. Nu skal jeg starte på økonomiuddannelsen i dag og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at have en masse matematik, til at falde til i et nyt studiemiljø og til at blive udfordret bogligt i hverdagen igen. Det jeg er mest nervøs for, er egentlig morgentrafikken på cykelstierne på vej til Uni om morgenen 😂 Det er altså barske løjer, for en tilflytter fra Langeland.

Heldigvis har jeg fået et skema der gør, at jeg stadig kan arbejde en masse i The Old Barbershop og hente Elliot i børnehave uden at skulle spurte afsted på cyklen, for at kunne nå det.

Jeg er sikker på, at det er en god og udfordrende hverdag jeg går i møde, og jeg har en fantastisk god mavefornemmelse omkring det valg jeg har truffet! 📚

Er der nogle af jer, der har skiftet studie før? Hvilke tanker gjorde I jer omkring det? Og har I været glade for jeres beslutning efterfølgende 😊

De bedste mandagshilsner

Simone

3 kommentarer

  • Kamilla

    Jeg skiftede fra psykomotorisk terapeut til cultural and natural herritage management. Mange sagde at jeg havde spildt to år men det viser sig at netop de to år som terapeut gør at jeg er stærkt på det kommunikative plan og til at stå og være en fronttaler nu. Jeg er enormt god for mit valg og især fordi jeg uddanner mig til job frem for en uvis fremtid som arbejdsløs. Jeg valgte det også fordi der er mulighed for forskning nu og det er der jeg er stærk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg synes du er mega modig. Man skal følge sin intuition. Jeg skiftede fra psykologi på KU til jordemoder og det er den bedste beslutning jeg længe har taget! Jeg er landet lige præcis der hvor jeg gerne vil være og det er så fint foreneligt med at kunne være mere hjemme, på trods af de skiftende arbejdstider.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Angie Davidsen

    Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg gerne vil endnu, men da jeg startede på Gym var jeg sikker på at jeg skulle have en retning med Kemi A og Mat A, fandt ud af at jeg ikke synes var nær så spændende som jeg troede og endte med en Kom-it og Design retning og det er jeg glad for jeg valgte, fandt ud af jeg hellere vil noget mere kreativ 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forbudt for børn!