Danmarks mindste slotsbryllup?

AFSLØRING: dreng eller pige?

Så kom dagen i dag, hvor vi fandt ud af, om det er en lille pige eller en lille dreng, der gemmer sig i maven. Lige pånær Leroy, der hele tiden har været stensikker på, at det er en lille dreng, har alle vi andre haft på fornemmelsen, at det måtte være en pige. – Faktisk så meget, at vi allerede har haft købt lidt pigetøj 😬 Men hvem fik ret? 😉

Det blev minsandten en lille pige! 😍 Vi var blevet smadder glade, uanset om det var det ene eller det andet, men det er altid en vild følelse der rammer en, i dét øjeblik man får det at vide. Det bliver pludselig håndgribeligt på en helt anden måde, at kunne begynde at sige “hun” i stedet for “den”, at omtale hende ved navn, og at kunne kigge efter tøj, der ikke kun er kønsneutralt.

Det var også en super god oplevelse at have Elliot med til scanningen i dag. Han blev så stolt, og det gjorde det helt sikkert også mere håndgribeligt og virsuelt for ham at se lillesøster bevæge sig på skærmen.

Vi glæder os alle til at møde hende til sommer ❤️

Tak fordi I ville læse med! I ønskes alle en fortsat god onsdag.

De bedste hilsner

Simone & Morten

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmarks mindste slotsbryllup?