Hvem køber egentligt de her mærkelige produkter?

Spørgsmål og svar: Del 1

I har længe efterspurgt et indlæg med spørgsmål og svar, og i den forbindelse har jeg modtaget rigtig mange gode spørgsmål fra jer. Faktisk så mange at jeg er nødt til at lave to indlæg med spørgsmål og svar. Første indlæg får I her.

Question and answer, spørgsmål og svar, q&a

Spørgsmål og svar

Synger du i badet?

Ja det gør jeg. Og for fuld kraft. For tiden er det country-genren der blæses igennem. Jeg er ikke sikker på hvor godt det lyder, men jeg elsker at synge.

Tror du på spøgelser?

Nej det gør jeg ikke. Jeg tror kun på det vi kan se, røre og føle. Jeg tror man er død, når man er død.

Hvilken film kunne du se om og om igen?

Hmm … En film som Shawshank Redemption har jeg set uendeligt mange gange. Hver gang jeg har set den tænker jeg: “Jeg gider ikke igen.” Men den er sgu så god. Walk The Line er i samme kategori, og så er den fyldt med lækker musik.

Har du nogensinde grædt af glæde?

Da jeg blev far, græd jeg af glæde begge gange. Men også af frygt fordi det er det smukkeste, men også det mest skræmmende bare at stå og være fuldstændig hjælpeløs, og stole på at jordemder og sygeplejersker kan forløse barnet sikkert.

Hvad er din favoritrestaurant?

Min favoritrestaurant tror jeg er Retour Steak. Deres bøffer er altid gode, deres forretter suveræne, og så er der hyggeligt. Men der findes mange gode restauranter, og jeg elsker at spise ude.

Hvem er dit forbillede?

Jeg ved ikke om jeg har et forbillede. Men min afdøde far var en mand, der ikke gjorde meget væsen af sig. Han var meget stille og passede sig selv, men hjalp altid alle omkring sig, uanset hvad det kostede ham selv af tid. Det kan jeg godt være stolt af. Det prøver jeg at efterleve, og hjælper gerne hvor jeg kan selv.

Hvor mange par sko har du?

Mange … Det har jeg ikke tal på. I kan læse om mine accessories her.

Samler du på noget?

Jeg samler på keramik. Elsker keramik. Og allerhelst store vaser.

Hvad var det første du ville gøre, hvis du vandt i lotto?

Så tror jeg, at jeg ville købe en Mercedes G klasse. Og med det samme bestille en tur til New York!

Øl eller vin?

Mest øl, men jeg drikker også vin.

Hvornår har du sidst grædt til en film?

Jeg græder konsekvent, hver gang jeg ser tegnefilm med ungerne i biffen. De kan bare noget med at ramme ens følelser når de laver de film. Sidste gang var til filmen Coco. Der græd jeg helt ustyrligt meget.

Sommer eller vinter?

Helt klart sommer. Er ikke fan af vinter.

Hvordan ser en almindelig dag ud for dig?

Jeg vil helst have god tid til at drikke kaffe og spise morgenmad. Når den værste trafik mod København så er overstået, så sætter jeg kurs mod butikken, hvis der altså ikke er et møde eller to inden (det er der ofte). Herefter ind i butikken, til mindst kl 18.00, og så tilbage til Hundested. I kan læse mere om mit hjem i Hundested her.

Ultimative yndlingsmorgenmad?

Den spiser jeg på café. Helst med blødkogte æg, god kaffe og lækkert brød.

Hvad kan du allerbedst lide ved dig selv?

Det er svært at svare på, men jeg synes jeg er god til at håndtere svære situationer. Jeg er måske lidt hård, men jeg sætter mig aldrig ned og tuder over tingene, men prøver altid at løse tingene bedst muligt. Og så er jeg enorm hjælpsom, synes jeg.

Hvad er det første du lægger mærke til ved andre?

Deres stil.

Kan du danse?

Nej, og jeg gør det heller aldrig. Og det på trods af, at jeg gik en del til dans som barn.

Er du højdeskræk?

Ikke rigtigt, men jeg kan godt blive det, hvis det lige tager mig.

Kommer der ny sæson af Tattoo Salonen?

Der kommer mere tv med os 😉

 

Tak fordi I gad læse med. Næste indlæg med spørgsmål og svar kommer snart.

De bedste hilsner

Morten-under

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem køber egentligt de her mærkelige produkter?