Min aller bedsteste ven

Jonas og jeg mødte hinanden for 12 år siden, det var faktisk sankt hans aften, så det en dato der er nem at huske, jeg skulle i Nyhvan med en ven og have en enkelt øl, her møder vi så en flok unger, som sidder og spiller smarte, sådan lidt punk rock drenge. Der var lidt mere attitude i starten.

 

Jonas er 12 år yngre end mig, så han var virkeligt i min optik en dreng, min ven og Jonas kendte hinanden perifert gennem musik, så vi satte os og drak en enkelt øl, en øl blev til mange, og Jonas og jeg snakkede godt sammen, vi hentede flere øl, og det var faktisk rigtigt hyggeligt, herefter cyklede jeg hjem, og så ikke rigtigt Jonas et stykke tid, vi løb tilfældigt på hinanden i parken til FCK kampe en gang i mellem, og han kom ned og blev piercet men ellers ikke. Så i 2007 åbnede jeg min butik, og en dag sad Jonas og jeg og skrev sammen på nettet, han spurgte indtil butikken, og han ville enormt gerne tatoveres, jeg fortalte at der var tre muligheder, der var tatovøren til fuld pris, der var lærlingen til halv pris, og hvis jeg gjorde det var det gratis, det sidste var sagt i sjov, da jeg havde kun tatoveret en gang før i mit liv, et lyn på mig selv, men Jonas var hurtig og sagde gratis, hallo gratis den tager jeg, jeg troede faktik han lavede sjov, men vi aftalte han kunne kigge ned dagen efter, han var så helt klar på en gratis tatovering, jeg prøvede at tale ham fra det, men nej han ville tatoveres, ok, men hvad skal det så være, Jonas lyste op og sagde, jeg kunne godt tænke mig stor skrift hen over struben, øøhhh er du sindsyg spurgte jeg, det mente han ikke, men jeg nægtede og i stedet gik vi for et TCB lyn magen til det jeg havde lavet på mig selv, det tog flere timer, og det blev sindsygt grimt, men det lavede ligesom også et bånd mellem os, og siden den dag, slap jeg aldrig af med ham igen. Han begyndte at hænge i butikken hver dag, tit var han “syg” på sit job får at være i butikken, og vi blev bedre og bedre venner, Jonas var lidt, hmm kan man sige utilpasset, havde en lidt “Fuck You” attitude, hvilket jeg syntes var synd da han i bund og grund er hen pisse dejlig dreng, det talte vi meget om, og han begyndte så pludselig at holde dørene for folk, rejse sig for ældre i bussen osv, han kom glad i butikken og fortalte hvor glad det gjorde folk når man hjalp, og hjalp det gjorde Jonas, og gør han stadig, nogen gange kan det tage os en ekstra halv time at gå gennem strøget, fordi samtlige ældre, mødre med barnevogne, børn, dyr etc skal hjælpes, man kan få helt stress, men det vist min egen skyld.

Der sku sket noget siden ham til højre begyndte i butikken.

 

Jeg brød mig ikke om alt den skulken fra jobbet så jeg spurgte om han ikke ville arbejde for mig, da han jo alligevel stod der hver dag, det ville han gerne, især hvis han bare kunne stå og hygge, det var der ikke rigtigt råd til i en nystartet butik, så jeg foreslog ham en piercing læreplads, det gad han sku ikke, han ville hellere bare hygge, så gik han hjem, og dagen efetr ringede han og sagde han var syg, jeg tænkte du behøver sku da ikke ligge dig syg, når du ikke er ansat, men jeg kunne fornemme der var noget galt, (det skal siges at der er utroligt mange der gerne vil være piercere og utroligt mange der søger lærerpladsen) det var sku mærkeligt at han pludselig ikke kom på job, dagen efter var en søndag, og jeg var ude og gå en lang tur med Leroy som var spæd på det tidspunkt, Jonas og jeg skrev lidt frem og tilbage, han var ikke den helt samme, hmm mærkeligt. Jeg tænkte og grublede lidt, og kom frem til han faktisk var lidt ked af afslaget om piercing lærling, så jeg skrev “helt seriøst, hvad vil du, hvorfor tog du ikke verdens bedste tilbud, tag dig sammen gør noget med dit liv, drop pjække dagene, med chips og film på computeren”, der gik ikke et sekund, før svaret et rungende “JA” kom, han skrev en lang besked om hvor ked af det han var over sit nej første gang, og han var bange for chancen var slut for altid, men der var en anden chance og det har ingen af os fortrudt siden.

Det har været en fest af en rejse sammen.

Faktisk har vi været sammen mere eller mindre hver dag siden, når vi ikke er fysisk sammen, så skriver vi, eller ringer sammen. Som Hannah siger så det jo lidt din mandekone. Jeg ser nu mere Jonas som en lillebror, en stor søn, eller min kompagnon, og håber han gør det samme, vi har grint så meget sammen, og gør det hver dag, vi har også grædt sammen, når der har været noget sørgeligt i vores liv, han er blevet en del af mit og Hannah´s liv, han er blevet den bedste “onkel” for mine unger, og jeg håber at blive en lige så sej onkel for hans skønne søn Dirk.

Han er bare så skøn lille Dirk.

Vi har seriøst har så mange oplevelser sammen i butikken, så mange søde, skøre, skønne, sjove, vilde, crazy, gale og kærlige kunder gennem de sidste snart 10 år, dette kommer der meget mere om, da mange af de historier er så vilde at de kræver særlige indlæg, vi har rejst, især London var vild, er i gale en tur, aldrig har jeg været så træt, men heller aldrig har en bytur været så lang og sjov, mere om det senere.

Nu 10 år senere er vi stadig i butikken, Jonas har fået sin vilje og hans job er faktisk efterhånden bare at hygge sig, han påstår selv det er meget andet, men den vigtigste job beskrivelse er altså hyggen, før var jeg kaptajn og han var styrmand, nu det mere som to kaptajner og det virker perfekt.. Der så mange ting jeg kunne have skrevet om men så var indlægget aldrig blevet færdigt, og måske nogle af historierne slet ikke tåler dagens lys, men bare skal fortælles af Jonas og jeg til vores børn når de en dag er gamle nok til at høre vores røver historier, de vil ikke tro på halvdelen af hvad vi siger, men den er god nok. Måske i selv for mulighed for nogle af dem på et tidspunkt, hvis vi takker ja til tilbuddene om at komme ud og holde foredrag om livet i The Old Barber Shop, det må tiden vise..

Nu må i alle sammen have en fortryllende søndag, de bedste hilsener