Familiesammenføring

Jeg har verdens dejligste kæreste, og jeg har faktisk aldrig været gladere end jeg er lige nu.

Jeg føler mig den heldigste mand i verden, for udover at have den bedste kæreste er jeg også blevet beriget med hendes søn, lille charmerende højtråbende dejlige Elliot. Jeg mødte ham første gang forrige mandag, på hans hjemmebane i Svendborg, og det var en stor succes, han var simpelthen så sød og charmerende. Nu havde jeg mødt Elliot, og Simone havde mødt Lulu og Leroy, nu skulle den store test stå, ungerne skulle møde hinanden. Dette møde var vi begge virkeligt bekymrede for, det var jo vores guld der skulle smelte samen til en kæmpe guldklump, tre individer som ikke selv havde valgt deres nye familie medlemmer, der var virkeligt nerver på, men nu skulle det være.

Simone og jeg holdt kontakten hele vejen fra de steg på toget i Svendborg til omstigningen i Odense mod Roskilde, hvor ungerne og jeg kørte ned for at hente dem. Da vi ankom på banegården, havde jeg det som skulle mit hjerte hoppe ud af brystet på mig, nu var det alvor.

Men jeg skal love for alt min nervøsitet blev gjort til skamme. Ungerne kiggede på hinanden og så krammede alle tre hinanden, og var venner, så nemt er det når man er barn. Elliot havde lavet armbånd til både Leroy og Lulu og begge unger tog straks deres armbånd på inden de satte sig ind i bilen, og så gik turen mod Hundested. At se de tre unger sidde sammen og grine som havde de kendt hinanden i årevis var en så stor lettelse, og resten af dagen hyggede de sig bare, som var de rigtige søskende.

Dagen efter var det min fødselsdag, og jeg blev på behørig vis fejret med boller og gaver fra morgenstunden. Min mor kom på besøg, hun skulle også møde Elliot for første gang, og hvem tog imod hende i gangen? Jeps, Elliot.

Hun var kun lige kommet op og sige tillykke, da Elliot råbte på hende. De skulle lege, og sekundet efter sad min gamle mor og legede med LEGO med Elliot, også her var det en succes. Eftermiddagen gik med legeland og en masse action, især for Leroy og Lulu, som havde travlt med at følge med “lillebror”, men det var en kæmpe fornøjelse at se ungerne have så god en dag. Men sådan en dag tager på kræfterne, så det var tid til en lur på vej hjem.

Det var så skønt at se dem sammen på bagsædet på vej hjem.

Det var vist ikke kun børnene der var kørt trætte

Det var stort set den familiesammenføring. Jeg må indrømme, at jeg havde frygtet det værste, men endte med det bedste. Endnu engang må jeg konstatere, at jeg er den heldigste mand i verden.