Julegaveshopping i børnehøjde

Vi er ligeglade med dine kussehår

Vi vil starte med at gøre klart, at vi begge mener, at alle – mænd som kvinder – må barbere sig akkurat lige så meget eller lidt som man vil. Vil man som kvinde have hår under armene eller i den nedre region, eller som mand barbere brystkassen, så er det fjingfjong, og noget der altid skal være op til den enkelte.

Dét som vi undres over, er når der piskes en debat op, der handler om hvorvidt kvinder skal have lov til at barbere sig. For selvfølgelig skal de der vil barbere sig gøre det, og dem som ikke vil barberer sig, ja de skal saftsuseme lade være. Der bestemmer hvert enkelte individ heldigvis selv, og alle andre kan være, og er som oftest, fuldstændig ligeglad. For få ting i verden er da mindre interessante, end hår på andre mennesker som man ikke er i en relation med.
.
.
Men når vi så kommer til dem man er i relation med, ja så mener vi modsat, at man er i sin gode ret til at have præferencer. Hos os har vi da hver især hårpræferencer, både kropsmæssigt, ansigtsmæssigt og ligeledes ift. det der sidder på hovedet. Og det er fint, det tåler vi begge, at man siger til hinanden. En af vores præferencer er armhulen, her foretrækker vi begge en barberet én af slagsen. Både fordi vi hver især synes at det er pænest, men også fordi det i vores optik, gør eventuelle lugt- og svedgener mindre, og dette vil vi begge gerne være foruden. Tilgengæld, hvis dét en dag ændrer sig, så gror vi da hår så lange under armene, at flere fuglefamilier kan bygge rede i dem. Hvorfor? – Fordi det er vores kroppe, vores hår og dem bestemmer vi heldigvis selv over, akkurat ligesom jer, og vi er ret sikre på, at alle andre er ragende ligeglade.
.
Selvfølgelig er der aldrig en regel uden undtagelse – der vil altid være tosser, der står klar med en dumsmart bemærkning, ligesom i alle andre livsaspekter. Heldigvis udgør de en så lille minoritetsgruppe, at de ikke fortjener så meget som 5 minutters opmærksomhed. Så lad os alle bare gro eller barbere de hår vi vil, og lade være med at gøre noget så normalt til et samfundsproblem. De tosser der skulle have nogle indvendinger ift. Fremmede menneskers kropsbehåring, skal bare ignoreres og ties væk. De fylder ikke mere end man giver dem lov til at fylde.
Så kan der vidst heller ikke koges meget mere suppe på de hår.
.
Vi håber I får en fantastisk uge, og tænk sig engang, næste mandagsmanifest bliver også vores store julemanifest – så glæd jer!
.
Simone og Morten

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julegaveshopping i børnehøjde